Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milner: Liverpool-nederlag vil såre Manchester City

Af Gustav Tornby
23.11.2015 Kl. 10:58
Midtbanespilleren James Milner forventer, at Manchester City kommer videre fra 4-1-nederlaget til Liverpool i weekenden, men siger, at resultatet vil såre hans tidligere mandskab.

Den engelske midtbanespiller, der skiftede til Anfield i løbet af denne sommer, vendte tilbage til sin tidligere hjemmebane, og var med, da City fik klubbens værste resultat siden skiftet til Etihad Stadium. 

Det store nederlag betød, at City faldt ned fra tronen i Premier League – ligaens førsteplads – og nu er på tredjepladsen, men Milner tror på, at tabet kommer til at motivere the Citizens. 

– De er et hold af topklasse spillere, og det kommer til at såre dem. Jeg snakkede med en eller to af deres spillere, og de var skuffede. De havde komplimenter til vores spillestil, men de ved, at de kan spille meget bedre end det. De har en masse vigtige kampe inden længe ligeså. Jeg er sikker på, at de kommer tilbage, fortalte Milner ifølge Goal.com efter kampen. 

Med sejren rykkede Liverpool op på rækkens niendeplads, og er seks point fra Manchester City. 

Annonce