Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morata dropper bryllupsrejsen: United-skifte skal gennemtvinges

Af Gustav Tornby
27.06.2017 Kl. 22:09
Alvaro Morata har taget en kort pause fra sin bryllupsrejse for at vende tilbage til Madrid i et forsøg på at fremskynde et skifte til Manchester United.

Det er næppe nogen hemmelighed, at Manchester United er interesseret i at hente Alvaro Morata til Old Trafford. 

Den 24-årige angriber har brugt den seneste uge på Ibiza efter han 11 dage siden blev gift med den italienske model, Alice Campello, i Venedig. Morata havde ifølge Daily Telegraph håbet på, at en handel på dette tidspunkt ville være gennemført, men da Real Madrid kræver £75 millioner for angriberen, mens United har fået et bud afvist på £65 millioner, fortsætter forhandlingerne. 

Dette har ifølge avisen fået Morata til at tage, hvad Telegraph beskriver som en "ekstraordinært beslutning" ved at efterlade sin nye kone på bryllupsrejsen på Ibiza for at rejse tilbage til den spanske hovedstad i et forsøg på at overtale Real Madrid til ikke at skabe en forhandlingsproces med United, som trækker ud. 

Morata har angiveligt bedt Real Madrid om at indfri sit ønske om et skifte til Old Trafford. 

Den spanske landsholdsangriber har angiveligt talt med José Mourinho og indikeret sin iver for at skifte til Manchester – til trods for Chelsea. Mourinho gav Morata sin Real Madrid-debut i december 2010, da portugiseren var manager på Santiago Bernabeu og Telegraph skriver, at der er gensidig respekt de to imellem. 

Mourinho og Morata ønsker handlen gennemført i tide til at spilleren kan tilslutte sig sine nye holdkammerater på flyveturen til Los Angeles til klubbens pre-season tour i USA den 9. juli. Et sådant scenario afhænger dog af Real Madrid, skriver avisen. 

Annonce