Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Andenplads med United er noget af det største for mig

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.01.2019 Kl. 16:57
José Mourinho taler i et interview om, hvorfor en andenplads med Manchester United var så stor en bedrift for ham.

Jose Mourinho har i årevis været god for utallige provokerende, markante og overdrevene udtalelser – hans seneste interview var i ligeså høj grad overraskende, men dog på en anden måde.

Portugiseren langede nemlig på ingen måde ud efter nogen, tværtimod.

I stedet fortalte Mourinho til BeIN Sports, om hvilke præstationer, der var hans bedste, og her var sidste sæsons andenplads med United i toppen af den liste.

I følgende citater forklarer han, hvordan forholdene bag kulissen i høj grad afgør, hvilke bedrifter, der for ham har frembragt mest stolthed:

– Hvis jeg for eksempel fortalte, at en af de bedrifter, som jeg i højeste grad betragter som mine bedste, er andenpladsen med Manchester United, så ville I i første omgang tænke, at jeg er skør. At jeg har 25 trofæer og alligevel sidder her og snakker om en andenplads. starter Mourinho.

– Men jeg bliver ved med at sige dette, fordi folk ikke ved, hvad der foregår bag kulisserne, og nogle gange analysere vi, som er på den anden side af kameraerne, på en lidt anden måde.

Om dette delvist er et forsøg på at fremhæve sine gode ting ved opholdet i United frem mod et eventuelt nyt job kan ej konkluderes, men interessante kommentarer er det ikke desto mindre.

Annonce