Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho bekræfter: Sanchez starter mod Wolves

Af Søren Nørgaard
22.09.2018 Kl. 09:59
Jose Mourinho bekræfter, at Anthony Martial ikke får genvalg til startopstilling imod Wolves, men i stedet bliver erstattet af Alexis Sanchez.

Anthony Martial spillede hele kampen og kvitterede med et mål, da Manchester United indledte deres Champions League-sæson med en sikker sejr på 3-0 over schweiziske Young Boys Bern.

Den flotte præstation i midtugen betyder imidlertid ikke, at han får genvalg, når De Røde Djævle lørdag skal op imod Wolves i Premier League. Det slog manager Jose Mourinho fast på et pressemøde:

– Alexis Sanchez kommer til at spille imod Wolves lørdag, fordi Martial spillede 90 minutter i Champions League, mens Sanchez slet ikke spillede, udtalte den portugisiske manager.

Den tidligere FC Barcelona- og Arsenal-profil har endnu sit første mål til gode i den nye sæson, ligesom hans præstationer også kunne være bedre. Det tiltrods har Jose Mourinho ingen grund til at tvivle på den chilenske landsholdsstjerne:

– Der er flere spillere, som skal hæve niveauet en smule, så det er ikke noget, der bekymrer mig, slutter Jose Mourinho.

Annonce