Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Han vidste, at jeg ville til Chelsea

Af Alexander Falk
06.10.2015 Kl. 09:27
José Mourinho afslører, hvordan Sir Alex Ferguson forsøgte at lokke ham til Manchester United, selvom skotten efter sigende vidste, at han gerne ville tilbage til Chelsea.

Da Sir Alex Ferguson stoppede som manager i Manchester United skulle han finde en afløser, og derfor henvendte han sig til José Mourinho, der dengang var siddende i managersædet på Bernabeu i Madrid.

Og Ferguson var efter sigende indforstået med, at Mourinho gerne ville tilbage til Chelsea, men alligevel forsøgte han at lokke portugiseren til Old Trafford. Men det mislykkedes. 

– Han vidste næsten i en hel sæson, at jeg ville forlade Real Madrid, fordi jeg gerne ville tilbage til Chelsea, forklarer Mourinho i dokumentaren, ‘Sir Alex Ferguson: Secrets of Success’, som først sendes på BBC One i den kommende weekend. 

– Enhver manager ser på Manchester United som en kæmpe klub, men jeg ønskede at komme til Chelsea, og det stod ikke til forhandling, fordi vi var så åbne omkring det og kender hinanden så godt. 

Sir Alex Ferguson har samtidig afsløret, at Pep Guardiola, Jürgen Klopp, Carlo Ancelotti og Louis van Gaal var de helt store kandidater til at blive ansat hos De Røde Djævle, men på daværende tidspunkt var ingen af dem ledige på markedet. Derfor endte det med at blive David Moyes. 

 

 

 

Annonce