Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg vil gerne se os komme bagud

Af Redaktionen
19.08.2017 Kl. 18:18
José Mourinho vil gerne se, hvordan hans mandskab reagerer på modgang.

Det synes at være et næsten forvandlet Manchester United-hold, man ser i begyndelsen af denne sæsons Premier League. To sejre af to mulige og en målscore på 8-0 tegner statistikken efter to kampe.

Efter lørdagens 4-0 sejr over Swansea City fortæller manager José Mourinho, at hans hold skal stå deres store test i modgang.

– Ordet, som beskriver holdet nu, er 'selvsikkert', siger Mourinho efter dagens sejr ifølge avisen The Express og fortsætter:

– Alt går vores vej i øjeblikket, men vi ved også, at det ikke fortsætter med at være en motorvej. Der kommer dårlige veje i løbet af sæsonen og så skal man være klar.

– Jeg siger ikke den slags normat, men jeg vil gerne se holdet komme bagud for at se den måde, som vi følelsesmæssigt reagerer på. For det er et andet stadie, når man er bagud og så skal forsøge at ændre et resultat, siger Mourinho.

Med sejren er Manchester United på førstepladsen i Premier League (med bedre målscore) med seks point for to kampe.

Annonce