Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes afslører: Forsøgte at hente tre verdensstjerner til United

Af Morten Bruun Jørgensen
24.12.2016 Kl. 11:49
David Moyes har afsløret, at Manchester United ikke formåede at hente flere verdensstjerner, som han ellers blev lovet.

Da David Moyes overtog styringen med Manchester United efter den legendariske Sir Alex Ferguson, og her blev skotten lovet flere verdensklassespillere.

Den nuværende Sunderland-manager fortæller, at han blev lovet, at Cristiano Ronaldo ville vende tilbage fra Real Madrid, mens Gareth Bale fra Tottenham var øverst på hans ønskeliste. Derudover ville de også forsøgte at hente Cesc Fàbregas i Barcelona.

Sådan gik det som bekendt ikke, og i stedet endte Marouane Fellaini med at være Moyes’ eneste sommertransfer i det første transfervindue.

– Da jeg ankom var mit primære mål Gareth Bale. Jeg følte allerede, at Gareth Bale var en Manchester United-spiller, har Moyes fortalt the Mirror.

– Jeg kæmpede til det sidste minut. Vi tilbød faktisk en bedre aftale end Real Madrid, men Gareth havde sat næsen op efter at komme til Real Madrid. Det var i mit hoved den spiller, jeg virkelig ønskede at hente til Manchester United.

– Den anden var Cesc Fàbregas, som vi troede, at vi kunne få indtil det sidste minut. Jeg husker, da jeg mødte Sir Alex Ferguson første gang, og han sagde altid, at der var en chance for, at Ronaldo ville vende tilbage.

– Så det var på det niveau, at vi jagtede spillere. Jeg ville ikke hente syv eller otte spillere, fordi vi havde en trup, der lige havde vundet ligaen.

Efter 10 frygtelige måneder i spidsen for Manchester United blev Moyes fyret, men forinden havde han faktisk nået at få en aftale i hus med Toni Kroos.

– Toni Kroos havde sagt ja til at komme om sommeren. Jeg havde selv aftalt det med Toni og hans agent. 

Annonce