Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Van Gaal bruger Rooney forkert

Af Redaktionen
31.08.2015 Kl. 20:23
Sky Sports-eksperten Gary Neville er ikke enig i måden, som Louis Van Gaal bruger Wayne Rooney på for tiden.

Manchester United led i weekenden sæsonens første Premier League-nederlag, da man tabte med 2-1 til Swansea på The Liberty Stadium. Problemerne i offensiven er store hos De Røde Djævle og kaptajn Wayne Rooney, der er holdets enlige angriber, har ikke scoret i hele 14 timer i ligasammenhæng. 

Ifølge Manchester United-legenden Gary Neville, så ligger en del af skylden for Wayne Rooneys måltørke hos manager Louis Van Gaal, der bruger Rooney forkert ifølge ham.

– Louis Van Gaal vil spille med Rooney fast imellem de to centrale forsvarsspillere. Han vil ikke have, at han flytter sig derfra, siger Neville til Sky Sports og uddyber:

– Det er ikke Rooneys måde at spille på. Det har det ikke været i 11 år. Man kan se ham løbe dybt, man kan se ham jage bolden tilbage i banen – man ser ham over hele banen. Man kan ikke låse ham inde på den måde.

– Det er ikke sådan, Louis Van Gaal vil have sin spidsangribere til at spille. Det er nok også grunden til, at Ander Herrera ikke spiller på midtbanen hele tiden, han flagrer for meget. Han (LvG) vil have folk til at blive på deres positioner i en ret stift formation.

– Rooney er en risiko-spiller. Men lige nu spiller han for meget bolden tilbage i banen. Man skal turde at prøve noget og turde at vende med bolden, hvis man vil vinde fodboldkampe, fastslår Neville.

Med to sejre, en uafgjort og et nederlag, så er Manchester United noteret for syv point efter fire Premier League-kampe – a point med rivalerne fra Liverpool FC.

Annonce