Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker det altså: Chelsea byder på Havertz

Af Morten Bruun Jørgensen
02.07.2020 Kl. 16:24
Så er det angiveligt blot et spørgsmål om dage, inden Chelsea sender det første bud afsted til Leverkusen.

Frank Lampard fortalte i sidste måned, at Chelsea ikke har budt på Kai Havertz. Men manageren afviste ikke, at det kunne komme til at ske. Og noget tyder faktisk på, at det vil ske.

For nu rapporterer the Telegraph, at Chelsea er klar til at optrappe interessen i den tyske Bundesliga-stjerne, når lørdagens pokalfinale mellem Leverkusen og Bayern München er færdigspillet.

Midtbanespilleren er med i toppen af Chelseas ønskeliste, og ifølge the Telegraphs tyske kilder vil the Blues byde på Havertz efter weekendens opgør.

Prisen for landsholdsspilleren vil være høj, og indtil videre har Leverkusen vurderet ham til at være 744 millioner kroner værd, men at klubbens har misset kvalifikationen til Champions League næste sæson kan sænke prisen.

Chelsea håber da også, at klubben kan formå at forhandle en pris på plads, der er et stykke under, hvad Leverkusen håber at kunne indkassere på Havertz.

I denne sæson har 21-årige Havertz scoret 16 mål og lavet ni assists i 42 kampe.

Annonce