Ny billetstruktur: Liverpool vil have flere scousere på Anfield
Anfield har længe været anset som et af de stadions med en af de bedste atmosfære i verden, men inden for de seneste år er lydniveauet blevet lavere.
Det skyldes de mange turister, men nu vil klubben forsøge at få flere lokale fans på lægterne. Det har man meddelt på klubbens hjemmeside.
Her oplyser de, at der vil være en strukturændring ved priserne i 2016/17-sæsonen:
– 64 procent af billetpriserne hos sæsonkortholderne vil falde eller blive på nuværende prisniveau.
– 45 procent af billetterne på kampdage vil falde.
– Lokale fans vil få adgang til 20.000 billetter (kategori C) for hele Premier League-sæsonen, hvor priserne starter fra £9.
– Over 20.000 billetter vil være i en ny kategori, hvor de vil være tilgængelige for fans mellem 17 og 21 år.
– Over 1.000 billetter vil blive uddelt gratis til lokale børn gennem et initiativ, der hedder Young Fan Initiative.
Liverpool-direktør, Ian Ayre, udtaler til klubbens hjemmeside, at de glæder sig til at kunne byde fansene velkommen på det nye Main Stand og se flere lokale fans på Anfield i næste sæson.
– Med vores udvidelse af Main Stand går klubben ind i et nyt kapitel, og vi vil meget gerne se vores fans støtte holdet på Anfield. Vi overvejer vores billetpriser nøje for at sikre klubbens bæredygtighed på den lange bane, mens vi lytter på fansene prioriteter.
– I feedbacken er det gjort klart, at få flere lokale fans på Anfield er en prioritet, og vi er derfor glade for at kunne præsentere en ny billetstruktur. Udvidelsen af Main Stand har givet os fleksibilitet til at fryse eller reducere mere end halvdelen af billetterne.
– Vi er meget spændte omkring vores nye Main Stand og ser frem til at byde yderligere 8.500 fans velkommend på Anfield i næste sæson.