Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Newcastle - Arsenal

Af Redaktionen
27.08.2015 Kl. 12:02
Newcastle og Arsenal åbner fjerde runde af Premier League lørdag eftermiddag. Vi varmer op til kampen her!

Kampinfo

Spillested: St. James' Park

Kampstart: Lørdag kl. 13.45

TV: 6'eren & TV3 +

Newcastle og Arsenal åbner denne weekends Premier League-runde, når The Magpies tager mod The Gunners hjemme på St. James' Park.

Hjemmeholdet har fået en meget blandet start på sæsonen. Efter en uafgjort hjemme mod Southampton, så tabte man i Swansea, hvor man, desværre for McClaren og co., tabte til et bedre spillende hold.

I sidste weekend var der så oprejsning for de stribede, da man spillede 0-0 med Manchester United på Old Trafford – et resultat, der blev mødt med stor glæde hjemme på Tyneside. 

I midtugen spillede Newcastle Capital One Cup-fodbold. Her slog man undertippede Northampton med 4-1 foran hele 26.000 tilskuere, så fodboldfeberen raser bestemt i det nordlige England på trods af en start, der ligger lidt under middel.

Arsenal har heller ikke været flyvende fra sæsonens start. Et nederlag hjemme til West Ham er blevet fulgt op af en sejr over Crystal Palace og en uafgjort mod Liverpool. Mandagens møde med Liverpool gav dog flere spørgsmål end svar for Arsenal, der nu ikke har scoret i fem af de seneste seks hjemmekampe. 

Arsenal var heldige med ikke at været bagud 2 eller 3-0 ved pausen mod The Reds og selvom anden halvleg var god, så skal der være store forbedringer at spore i denne weekends kamp. 

To hold med hhv. to – og fire point. Der skal en sejr på kontoen i begge lejre. Newcastle vil måske kunne leve med en uafgjort, for Arsenal er det absolut kun sejren, der tæller lørdag eftermiddag.

Skader og karantæner

Newcastle: Moussa Sissoko (Lyskeskade – Tvivlsom), Emmanuel Riviere (Knæskade), Sylvain Marveaux (Lyskeskade).

Arsenal: Laurent Koscielny (Rygskade – Tvivlsom), Per Mertesacker (Sygdom – Tvivlsom), Jack Wilshere (Lægskade), Tomas Rosicky (Knæskade), Danny Welbeck (Knæskade)

Forventede startopstillinger

Newcastle (4-2-3-1): Krul, Haidara, Mbemba, Coloccini, Janmaat, Colback, Anita, Thauvin, Wijnaldum, Sissoko, Mitrovic.

Arsenal(4-2-3-1): Cech, Bellerin, Mertesacker, Paulista, Monreal, Coquelin, Cazorla, Oxlade-Chamberlain, Özil, Sanchez, Giroud.

Vores dom: Newcastle var heldige mod Manchester United og hvis Arsenal finder noget af det spil frem, de viste i anden halvleg mod Liverpool, så bør det række til en sejr. Vi tror på en 2-0 sejr til The Gunners.
 
 
Annonce