Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: De bedste PL-statistikker fra lørdagens kampe

Af Mads Bye Marboe
22.09.2018 Kl. 20:13
Opta har kigget på nogle af de bedste statistikker fra lørdagens Premier League-kampe.

Manchester City vandt 5-0 ude over Cardiff. Det er første gang siden 1994, hvor man tabte med 2-7 til Cambrige i den tredjebedste række, at waliserne taber en hjemmekamp med fem mål.

Manchester City har scoret fem mål eller mere i ti Premier League-kampe, siden Pep Guardiola overtog styringen i klubben inden 2016/17-sæsonen. Det er fire gange mere end noget andet hold i samme periode.

Burnley hentede også en stor sejr på 4-0 over Bournemouth. Matej Vydra var blandt målscorerne, og han blev den femte spiller i historien til at score i sin startdebut for Burnley. Daniel Fox, Scott Arfield, Robbie Brady og Chris Wood er de fire andre.

Bournemouth har omvendt lukket rigtig mange mål ind. The Cherries har blot holdt ét clean sheet i de seneste 15 kampe, hvor man til gengæld har lukket 30 mål ind. 

På Old Trafford havde Wolves-tilhængerne en god dag. Det var første gang siden 1980, at Wolves undgik at tabe ude mod Manchester United, hvorimod man forinden havde tabt otte kampe i træk.

For Jose Mourinho fortsatte resultatet dog en bekymrende trend. United har mistet seks point i de seneste syv kampe mod nyoprykkere. Omvendt tabte de kun fem point mod oprykkerne i løbet af ti sæsoner fra 2006/07 til 2015/16.

Liverpool havde ingen problemer med at besejre Southampton. De har nu vundet de første seks kampe af en sæson for tredje gang i klubbens historie. Det skete i 1978/79, hvor The Reds vandt ligaen og igen i 1990/91, hvor man endte på andenpladsen.

Kampen var Jürgen Klopps 600. kamp som manager, og han har vundet samtlige af sine fem Premier League-møder med Mark Hughes. Det er bedre end mod nogen anden manager.

Annonce