Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overgår Messi, Mbappé og Vinicius: Arsenal-stjerner er bedst

Af Morten Bruun Jørgensen
31.03.2023 Kl. 16:22
Arsenal-duoen er bedst på tværs af de bedste ligaer i Europa.

Der er ingen, der kan følge med Martin Ødegaard og Bukayo Saka, når det kommer til at være involveret i offensive aktioner, der ender med en afslutning.

Arsenal-duoen er nemlig nummer et og to på listen over spillere i de fem største europæiske ligaer.

Opta, der leverer alverdens statistik, har samlet en masse data sammen fra Premier League, Ligue 1, Bundesligaen, Serie A og La Liga, og ingen spillere er her involveret i flere offensive aktioner i åbent spil, der ender med en afslutning end Ødegaard og Saka.

LÆS OGSÅ: Blev afvist i januar: Arsenal jagter tidligere City-spiller

Norske Ødegaard topper listen, og i alt 184 gange har han i denne Premier League-sæson været involveret i en situation, der er mundet ud i en afslutning. Involveringen dækker over enten en afslutning, en skabt chance eller opbygningen til en afslutning.

Han har ellers spillet næsten 100 minutter færre end Saka, som er toer på listen med sine 182 involveringer.

LÆS OGSÅ: BEKRÆFTET: Haaland efterforskes af politiet

Om ikke andet er de to Arsenal-stjerner et pænt stykke foran alle andre på listen, hvor Bruno Fernandes er nummer tre, inden Real Madrids Vinicius Junior troner frem som nummer fire.

Både Kylian Mbappé og Lionel Messi er også med på listen, men de kan altså ikke følge med Arsenal-duoen, som i denne sæson har været bedst i de fem største ligaer.

Annonce