Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overgår Pelé: Mbappé med vild VM-rekord

Af Jeppe Augustsen
04.12.2022 Kl. 16:47
Kylian Mbappé overgår Pelés VM-rekord.

Kylian Mbappé har været i hopla til denne slutrunde, og det var han især i dagens ottendedelsfinale mod Polen.

Her nettede den franske stjernespiller to gange i Frankrigs 3-1-sejr over Polen.

Med sine to scoringer er han i skrivende stund topscorer ved dette VM med fem scoringer.

I alt har han nu scoret ni VM-mål, da han nettede fire gange under slutrunden i 2018.

Med sine scoringer overgår han også Pelé som den yngste nogensinde til at score flest VM-mål inden 24 års alderen. Pelé nettede syv gange, inden han fyldte 24 år, og Kylian Mbappé er nu oppe på ni mål. 

Kylian Mbappé har nu scoret lige så mange VM-mål som Lionel Messi, David Villa, Roberto Baggio, Karl-Heinz Rummenigge.

Miroslav Klose er den mest scorende VM-spiller nogensinde med 16 mål. 

Nedenfor kan du se de spillere, som har scoret 10 VM-mål eller flere:

1. Miroslav Klose – 16 mål

2. Ronaldo (Brasilien) – 15 mål

3. Gerd Müller – 14 mål

4. Just Fontaine – 13 mål

5. Pelé – 12 mål

6. Jürgen Klinsmann og Sándor Kocsis – 11 mål

7. Gabriel Batistuta, Teofoli Cubillas, Grzegorz Lato, Gary Lineker, Thomas Müller og Helmut Rahn – 10 mål

Annonce