Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Palace-kantspiller tvivlsom til FA Cup-finale

Af Gustav Tornby
05.05.2016 Kl. 18:53
Crystal Palace-offensivprofilen Wilfried Zaha er meget tvivlsom til FA Cup-finalen, skriver flere medier.

Crystal Palace-manager Alan Pardew har afsløret, at Wilfried Zaha fortsat kæmper med en forstrækning i baglåret og fortsat er tvivlsom til FA Cup-finalen mod Manchester United. 

The Eagles kan sikre sig overlevelse i Premier League med en sejr over Stoke på Selhurst Park lørdag eftermiddag, men til den kamp og muligvis til FA Cup-finalen må Alan Pardew undvære den tidligere Manchester United-spiller Wilfried Zaha. 

– Wilf har stadigvæk et problem, som holder ham ude i denne weekend. Forhåbentligt bliver han klar til finalen. Han pådrog sig faktisk skaden før semifinalen. Vi scannede ham mandagen efter og så, at han havde fået en mindre forstrækning, fortæller Pardew ifølge ITV. 

– Vi kan ikke risikere noget med ham. Der er ingen tvivl om, at han er ude her i weekenden, men kan muligvis spille mod Southampton, forklarer han. 

Kampen mellem Crystal Palace og Manchester United spilles på Wembley og løber af stablen 21. maj. 

Annonce