Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pardew lader sig inspirere af Leicester

Af Redaktionen
05.05.2016 Kl. 19:33
Crystal Palace-chefen Alan Pardew er inspireret af Leicester Citys underdog-historie.

Odds 1-5000. Et mesterskab, ingen havde forventet. Leicester City gjorde det umulige muligt og det er noget, der bliver bemærket i fodboldverdenen. Hos Premier League-kollegaerne fra Crystal Palace bliver man inspireret af Leicesters historie, det fortæller klubbens manager Alan Pardew.

– Leicester er et bevis på at underdog'en kan gøre det umulige. Det giver os et boost forud for finalen, siger Pardew om FA Cup-finalen mod Manchester United og uddyber om The Foxes:

– De har gjort det, som folk troede var en umulig opgave. Det er fantastisk. Fodbold er ikke altid logisk tænkning. Det er næsten som om noget tryllestøv er faldet over Leicester, godt for dem. Lad os håbe, det falder over os inden finalen, siger Pardew.
 
Manchester United og Crystal Palace mødes i finalen på Wembley den 21. maj 2016.
Annonce