Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pato tilbudt til tre Premier League-klubber

Af Jeppe Augustsen
24.11.2015 Kl. 15:43
Alexandre Pato er blevet tilbudt til Arsenal, Liverpool og Tottenham. Det melder London Evening Standard.

Alexandre Pato forlod Milan i 2013 til fordel for brasilianske Corinthians for at få karrieren tilbage på sporet. Efter et år i Corinthians skiftede han til Sao Paulo på en lejeaftale, hvor han har haft stor succes og scoret 15 mål.

Nu står han til at vende tilbage til Corinthians, når lejeaftalen udløber, men det er hans ønske at vende tilbage til europæisk fodbold med Premier League som sin fortrukne destination.

Han er tidligere blevet kædet sammen med et skifte til Premier League, hvor klubber som Arsenal, Tottenham og Liverpool er blevet meldt som mulige bejlere.

I dag melder London Evening Standard, at agenterne for den 26-årige brasilianer arbejder hårdt på at få ham til England i vinterens transfervindue og er blevet tilbudt til de tre ovenstående Premier League-klubber.

Ifølge den engelske avis kræver Corinthians i omegnen af £11 millioner for Alexandre Pato.

I sin Milan-tid var han hårdt plaget af skader, men siden skiftet til hjemlandet har han ikke døjet med skader.

Annonce