Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Real Madrid var ikke bedre end os

Af Marc Stig Christensen
05.05.2016 Kl. 10:04
Manuel Pellegrini er skuffet over elimineringen i Champions League, hvor Real Madrid gik videre med samlet 1-0.

Kampen i Manchester endte uden mål, og derfor skulle afgørelsen stå på Bernabeu, og her afgjorde Gareth Bale løjerne. En stor skuffelse for Manchester City, der kunne have spillet sig i klubbens første Champions League-finale nogensinde.

– Ingen af holdene fortjente at vinde kampen, og den burde være gået i straffesparkskonkurrence. Jeg så ikke et Real Madrid-hold, der var bedre end os, men omvendt var vi heller ikke kreative nok til at skade dem. 

– Real Madrid var heldige med målet, der gik i målet via en af vores spillere. Kreativitetsniveauet var lavt hos begge hold. Real Madrids defensiv stod også stærkt, men ingen af holdene var for alvor i stand til at overrumple modstanderens forsvar – hverken i Manchester eller Madrid, har Manuel Pellegrini fortalt ifølge The Telegraph.

Manchester City skal forsøge at rejse allerede på søndag, hvor man møder Arsenal.

Annonce