Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-stjerne skadet: "Onde løgne og fake news"

Af Jeppe Augustsen
04.12.2022 Kl. 18:38
Tite raser over beskyldningerne, der er kommet om Gabriel Jesus efter skaden.

Gabriel Jesus er færdig ved denne VM-slutrunde efter at have pådraget sig en knæskade.

Arsenal-angriberen var med fra start i fredagens 0-1-nederlag til Cameroun, hvor han blev skiftet ud i anden halvleg pga. smerter i knæet. 

I den brasilianske presse har der været meldinger om, at Gabriel Jesus beklagede sig om smerter i knæet allerede inden kampen, men det bliver afvist af den brasilianske landstræner, Tite. 

– Vi bryder os ikke om at høre disse løgne. Det er onde løgn. Vi har slet ikke tid til det, siger Tite ifølge Daily Telegraph og tilføjer:

– Løgnere og haters bør lave noget andet. De må stoppe med at lave fake news. Arsenal har en fantastisk lægestab. Vi har en fantastisk lægestab.

– Vi er ansvarssfulde mennesker, og vi tager et stort ansvar, når det gælder vores spilleres helbred. Vi tager aldrig chancer, lyder det fra landstræneren.

Annonce