Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD kårer: Sæsonens værste signing

Af Morten Bruun Jørgensen
31.05.2023 Kl. 11:25
Sæsonens værste signing i Premier League er nu blevet kåret.

Premier League-sæsonen er gået på hæld, og derfor er det også tid til at få sat navn på sæsonens værste signing.

Her på redaktionen på PLBOLD er vi kommet med vores bud.

Richarlison (Jeppe Augustsen)
Det stod mellem tre spillere hos mig: Gianluca Scamacca, Marc Cucurella eller Richarlison – og det endte med at blive Richarlison. Allerede ved købet af brasilianeren var jeg ikke overbevist om, at han ville være en gevinst for Spurs – og indtil videre har han ikke levet op til forventningerne og prisskiltet på £60 millioner.

Marc Cucurella (Morten Bruun Jørgensen)
Den spanske venstre back var i søgelyset hos Manchester City, men Chelsea gav en højere pris og sikrede sig Cucurella, men det har været et eklatant flopkøb. Den ene ringe indsats har efterfulgt den anden, og Cucurella har i høj grad kun spillet, fordi Ben Chilwell desværre for The Blues har døjet med skader. Han bør ikke have en fremtid i klubben.

 

Richarlison (Emil Plovgaard)
Der er flere kandidater til den værste signing i denne sæsons Premier League. Der er gået inflation i transfersummerne, men præstationerne er så absolut ikke fulgt med. Flere emner er i spil til denne lidet flatterende titel, og valget kunne sagtens være faldet på nogle af Chelseas mange signings, der overhovedet ikke har leveret. Når valget alligevel falder på Richarlison, skyldes det, at han absolut intet har tilført Tottenham i løbet af denne sæson, til trods for, at han sidste sommer blev hentet til for 435 millioner kroner. Ét sølle mål er, hvad det er blevet til i Premier League. Skal man være sød mod Richarlison og tælle samtlige turneringer med, når man op på tre mål i 34 kampe. Ikke just prangende for en – brasiliansk – offensivspiller, der, foruden ikke at bidrage synderligt til måltotalen, heller ikke bidrager positivt til Tottenhams offensive del af spillet.

Richarlison (Kasper Leif Pedersen)
Jeg lå meget tæt på at vælge Mykhaylo Mudryk, men mener ikke, at det ville være et fair valg, hvis man tager det i betragtning, at han først kom til Chelsea i januar transfervinduet. Richarlison, der skulle aflaste Harry Kane og Son Heung-Min, nettede først sit første Premier League-mål sent inde i sæsonen, hvor han kom til fra Everton for et højt beløb af £60 millioner. Er – for nu – slet ikke slået igennem i London-klubben.

Er du Premier League-ekspert? Tag quizzen om 2022/23-sæsonen her!


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Interessant liste: Her er Eriksen overgået af Liverpool-spiller

2. Vild sag: Tidligere hollandsk landsholdsspiller sigtet for at smugle 1,3 ton kokain

3. Ny melding: Kane har truffet markant beslutning

4. Avis: Tottenham køber offensivspiller til 215 millioner

5. Ferdinand til ten Hag: Sælg disse tre og få £100 millioner

 

Annonce