Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogbas dage er talte: United var klar til at sælge sin stjerne sidste sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.01.2020 Kl. 16:02
London Evening Standard skriver, at Manchester United-ledelsen så småt har accepteret, at Paul Pogba forlader klubben.

Det varer ikke længe, før Paul Pogba skulle kunne spille igen efter sin ankeloperation, men Manchester United-fans skal måske forberede sig på, at denne halvsæson kan blive franskmandens sidste i klubben.

Ifølge London Evening Standard er en række ledende figurer på Old Trafford i hvert fald begyndt at acceptere, at midtbanespillerens dage i klubben er talte.

Pogba meldte allererede ud sidste sommer, at han ønskede nye udfordringer og fiskede helt tydeligt efter et skifte til Real Madrid.

Det havde han også fået, hvis den spanske kongeklub havde budt de £150 millioner, som Manchester United efterspurgte.

Det gjorde de ikke.  Real Madrid tilbød dog en byttehandel med James Rodriguez, men det blev afvist prompte af Manchester United.

Manchester United er ikke tvunget til at sælge franskmanden, der til sommer vil have et år tilbage på sin kontrakt.  Manchester United har dog muligheden for automatisk at forlænge den med yderligere én sæson.

Men meget tyder på, at franskmanden ikke ønsker at fortsætte med at spille for klubben længere end højst nødvendigt, så var klubben klar til at sælge sidste sommer, er det formentligt også tilfældet om et halvt år.

Det er blandt andet derfor, at The Red Devils lige nu forsøger at signe Bruno Fernandes.  Den transfer ser ud til at finde sted, og det skulle ifølge London Evening Standard være et skridt på vejen mod opbyningen af et Manchester United-mandskab uden Paul Pogba.

James Maddison fra Leicester skulle, som så mange gange nævnt før, også være absolut førsteprioritet for The Red Devils til sommer.

 

Annonce