Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident bekræfter Andersen-rygter: Prisen er væsentlig højere

Af Jeppe Augustsen
25.07.2021 Kl. 19:27
Jean-Michel Aulas bekræfter i et tweet, at Joachim Andersen er på vej væk fra Lyon.

Det tyder på, at det kun er spørgsmål om tid, før Joachim Andersen præsenteres som ny spiller i Crystal Palace.

Danske, engelske og franske medier har i dag berettet, at en handel er på plads.

BT erfarer, at prisen lyder på €22 millioner plus €5 millioner i bonusser, der svarer til omkring 200 millioner kroner.

Ifølge L'Equipes informationer er prisen på €16 millioner plus €4 millioner i bonusser, og det svarer til små 150 millioner kroner, men den pris bliver afvist af Lyons præsident, Jean-Michel Aulas.

På Twitter skriver han følgende til nyheden for L'Equipe:

– Informationerne understøttes helt sikkert, men prisen er væsentlig højere. Læs vores pressemeddelelse, skriver Jean-Michel Aulas.

Dermed tyder det på, at der ikke går lang tid, før Lyon melder noget officielt ud, hvor prisen formentlig også vil fremgå.

Annonce