Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp hylder forbedret Chamberlain

Af Søren Nørgaard
18.12.2017 Kl. 07:53
Jamie Redknapp mener, at Alex Oxlade-Chamberlain har forbedret sig markant under Jürgen Klopp.

Liverpool havde ingen problemer med at besejre Bournemouth søndag eftermiddag. 4-0 lød den overbevisende sejr på Vitality Stadium og The Reds holder sig dermed inde i kampen om top fire. De seneste par uger har særligt Mohamad Salah taget overskrifterne hos Liverpool, og den egypiske offensivspiller var søndag på pletten igen.

Den tidligere Liverpool-spiller og nuværende ekspert på Sky Sports Jamie Redknapp pegede imidlertid på den tidligere Arsenal-spiller Alex Oxlade-Chamberlain, da han skulle udvælge en kampens spiller:

– Der har været rigtig mange forbedringer i hans spil, siden han kom til Liverpool. De seneste par år har han stået lidt stille i Arsenal, vil jeg mene, siger den engelske ekspert i NIssan Super Sunday studiet og uddyber:

– Jeg ved godt, at han var ramt af en del skader i Arsenal, men selv når han var fit, så manglede han den sidste skarphed. I Liverpool er han blevet en rigtig fodboldspiller, som lærer at spille den position, som han bliver tildelt af Jürgen Klopp, siger Jamie Redknapp.

Annonce