Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Havde slet ikke set fyring komme

Af Jeppe Augustsen
08.02.2016 Kl. 15:55
Brendan Rodgers fortæller, at han ikke havde set fyringen komme efter kampen mod Everton.

Den 1. juni 2012 blev Brendan Rodgers offentliggjort som ny Liverpool-manager, men efter tre år og fire måneder var eventyret på Anfield slut.

Den 4. oktober 2015 tørnede Liverpool og Everton sammen på Goodison Park, og Merseyside-derbyet endte 1-1. Få timer efter slutfløjtet bekræftede Liverpool på klubbens hjemmeside, at de havde opsagt samarbejdet med Brendan Rodgers.

Brendan Rodgers erkender, at der havde været meget snak om en fyring i månederne forinden, men han havde ikke set fyringen komme efter Merseyside-opgøret.

– Jeg fandt ud af det lige efter kampen. Jeg var slet ikke klar over, at jeg skulle miste mit job, siger Rodgers til Daily Mirror.

– Der var en masse snak om det i seks måneder, men jeg forsøgte at koncentrere mig om at få det bedste ud af truppen, men vi spillede ikke så flydende, som vi gjorde i sæsonen før. Vi spillede mod Everton, og efter kampen fik jeg et opkald. Jeg var ikke klar over det før kampen, og derby-resultatet var fint nok, da vi var på udebane.

– Jeg var selvfølgelig skuffet over beslutningen, men jeg respekterede ejernes beslutning om at tage klubben i en ny retning. Jeg gjorde mit bedste og vil altid have gode minder fra min tid i Liverpool.

Annonce