Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers satte sit job på spil for denne Liverpool-signing

Af Jeppe Augustsen
06.10.2015 Kl. 19:31
Brendan Rodgers var klar til at forlade Liverpool i 2012, hvis klubben ikke købte Joe Allen. Det skriver Paul Joyce.

Efter tre år i spidsen for The Reds fik Brendan Rodgers søndag aften en fyreseddel af ledelsen i Liverpool. Gennem de tre år brugte han hele £291 millioner på nye spillere, som i dag svarer til 2,94 milliarder kroner.

Der har været mange historier omkring Brendan Rodgers' forhold til klubbens transferkomité, og ifølge den engelske presse har det ikke været det bedste forhold.

Paul Joyce, der er journalist på Daily Express og anses for at være en meget troværdig journalist omkring Liverpool-nyheder, har meldt sig på banen omkring Brendan Rodgers og nordirerens forhold til Liverpools transferkomité.

Paul Joyce hævder, at Brendan Rodgers truede med at sige op, hvis klubben ikke hentede Joe Allen samme sommer, hvor han blev ansat. Han endte dog med at få sin vilje, da Joe Allen blev erhvervet i Swansea for £15 millioner.

Derudover melder den engelske journalist også, at den nu tidligere Liverpool-manager også accepterede transferkomitéens beslutning om at hente Roberto Firmino, så længe han fik Christian Benteke til Anfield.

Annonce