Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Romero er bedre for United end De Gea

Af Kalle Thue Gregersen
04.10.2015 Kl. 12:12
Den tidligere engelske landsholdskeeper, David James, er af den noget aparte mening, at Sergio Romero er en bedre løsning end David De Gea for Manchester United.

I starten af sæsonen valgte Louis Van Gaal at bænke David De Gea, da han ikke var mentalt klar til spille efter episoden med det kollapsede Real Madrid-skifte. Sergio Romero fik i stedet lov til at vogte buren, og det slap han meget godt fra. 

To mål lukkede den argentinske keeper ind i seks kampe, hvor det samtidig blev til fire cleansheet. Til sammenligning har David De Gea også spillet seks kampe, og han har blot haft et enkelt cleansheet, og netop det får David James til at komme med den kontroversielle udtalelse. 

– Når De Gea spiller, lukker Manchester United en del flere mål ind. Romero startede sæsonen med tre cleansheets. Folk efterspurgte, hvorfor De Gea ikke spillede, og siden han er kommet tilbage, har han kun haft et cleansheet, udtalte James ifølge Manchester Evening News

– Jeg synes, at han (De Gea, red.) laver nogle vidunderlige redninger. Han er meget atletisk, men i det større billede synes jeg ikke, at han hjælper Manchester United så meget som Romero måske gør. 

 

Annonce