Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo skrev historie - VM-nation raser og indgiver klage til FIFA

Af Jeppe Augustsen
25.11.2022 Kl. 08:24
Ghana er fortsat rasende over kendelsen i kampen mod Portugal.

Det endte med at blive en nervepirrende kamp mellem Portugal og Ghana, som portugiseren vandt 3-2.

Første mål kom efter et straffespark, som Cristiano Ronaldo sikkert eksekverede og skrev historie ved at være den første spiller til at score i fem forskellige VM-slutrunder. 

Men kendelsen omkring straffesparket skabte stor vrede hos ghaneserne, der raser over Ismail Elfaths beslutning om at tildele Cristiano Ronaldo straffesparket.

Det skriver det ghanesiske medie, Ghana Soccernet.

Ifølge mediet har det ghanesiske fodboldforbund indgivet en klage til FIFA over dommeren, Ismail Elfath, og man kræver, at man sanktionerer VM-dommeren.

Ghana er især rasende over, at Ismail Elfath slet ikke ville anvende VAR i forbindelse med sin kendelse, som de mener ikke er en korrekt kendelse. 

Ismail Elfath dømmer til daglig i MLS, hvor han i år blev kåret til ligaens bedste dommer.

Efter kampen var den ghanesiske landstræner, Otto Addo, også meget utilfreds.

– Han gav et straffespark, som der ikke var. Det så alle. Salisu spillede bolden. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi det var Ronaldo? Sover de?, lød det fra Otto Addo. 

Annonce