Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney afslører: Jeg var klar til at forlade United

Af Jeppe Augustsen
06.10.2015 Kl. 16:24
Wayne Rooney fortæller, at han var villig til at forlade Manchester United, men han indgav aldrig en transferanmodning.

Wayne Rooney er i flere omgange blev rygtet væk fra Manchester United, men i sommeren 2013 gik der stærke rygter om, at den engelske angriber var på vej væk.

Han blev sat forbindelse med Arsenal, Chelsea, PSG og Real Madrid – især Chelsea, der den 17. juli 2013 bekræftede, at man havde afgivet et bud på Manchester United-angriberen. Buddet blev dog afvist.

Sir Alex Ferguson har efterfølgende udtalt, at Wayne Rooney ville væk og indgav en transferanmodning, men det er ikke sandt.

Det fastslår Wayne Rooney i en dokumentar med BBC, der havde premiere i går. Han udtalte følgende:

– Jeg sagde til ham (Sir Alex Ferguson, red.), at det ville være bedre, hvis jeg kunne komme videre og skifte klub, hvis han alligevel ikke havde nogen planer om at bruge mig. Jeg indgav aldrig nogen transferanmodning. Jeg ved ikke, hvorfor det blev nævnt på den måde, lød det fra Rooney.

Annonce