Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney og Martial klar til PSV-opgør

Af Gustav Tornby
24.11.2015 Kl. 13:52
Louis van Gaal kan god trække på smilebåndet, da Anthony Martial og Wayne Rooney var med i træningen forud for onsdagens Champions League-kamp mod PSV.

Den engelske landsholdskaptajn Wayne Rooney missede sidste weekends Premier League-sejr over Watford, da han var ramt af sygdom, mens Martial ikke formåede at blive klar oven på en ankelskade, han pådrog sig, mens han var på landsholdstjeneste med det franske landshold.

Louis van Gaal var derfor tvunget til at vælge Memphis Depay som angriber til holdet, der formåede at slå Watford 2-1 på Vicarage Road. 

Manchester United havde dog de to angribere tilbage i træningen til kampen mod holdet fra Eindhoven onsdag. 

De Røde Djævle fører gruppe B med et enkelt point. 

Annonce