Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rundens Hold: 24. Runde

Af Nikolaj Birk
04.02.2016 Kl. 18:19
24. runde af Premier League er netop afsluttet, hvilket endnu engang baner vejen for Rundens Hold. I denne omgang finder man bl.a. flere Tottenham- og Everton-spillere. Derudover er der naturligvis fundet plads til Jamie Vardy og Fraser Forster, der stod en brandkamp for Southampton mod Arsenal.

Fraser Forster – Diskede op med en af de bedste målmandspræstationer nogensinde i Premier League. Hele 10 redninger fik den engelske landsholdsbejler sammensat mod Arsenal, der havde 21 skud. En fantastisk præstation af Forster, der sikrede Southampton et enkelt point mod Arsenal.

Danny Simpson – Liverpool blev lukket fuldstændig ned af Simpson, der endnu engang spillede en fantastisk kamp for titelaspiranterne fra Leicester. Var god til at holde James Milner i kort snor og havde mange gode offensive raids.

Nicolas Otamendi – Den argentinske midtstopper havde en vigtig fod med i sejren for Manchester City, da han redede bolden på målstregen. Otamendi spillede generelt en usvigelig sikker kamp og havde ikke de store problemer med Sunderland-angriberne.

Craig Cathcart – Watford spillede 0-0 mod de forsvarende mestre fra Chelsea. Watford havde store problemer med Diego Costa, men Cathcart tog sig sikkert af problembarnet fra Spanien.

Bryan Oviedo – Den tidligere FCK’er havde en formidabel kamp for Everton, da de udraderede Newcastle med hele 3-0. Oviedo var både god offensivt og defensivt for The Toffees.  

Ross Barkley – Den unge midtbanedynamo spillede en sublim kamp i sin jubilæumskamp nummer 100. Barkley scorede to mål på straffespark lige efter hinanden.

Christian Eriksen – Danskeren har kæmpet sig tilbage og er endnu engang inde i varmen for Spurs. I kampen mod Norwich var Eriksen især i hopla, da han kunne forlade banen med to assist.

Marc Pugh – Den 28-årige englænder spillede en suveræn kamp for Bournemouth, der sikrede en flot sejr på 1-2 over Crystal Palace på udebane. Det var blot den 14. kamp for Pugh i denne Premier League-sæson.

Jamie Vardy – Denne sæsons store overraskelse fortsatte sine takter i den svære kamp mod Liverpool, hvor han scorede to mål mod Mignolet. Især det første mål er blevet vist mange gange, da det var en fremragende flugter langt ude fra.

Harry Kane – Den farligste angriber i det seneste år i Premier League bliver ved med at imponere. Kane scorede nemlig to gange for Tottenham i den sikre udebanesejr over Norwich med hele 0-3.

Anthony Martial – Manchester Uniteds kæmpeindkøb, Martial, havde en af sine bedste dage i Manchester United-trøjen, hvor han scorede et henrivende mål for De Røde Djævle mod Stoke. 

Annonce