Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sætter ny verdensrekord: United har budt 220 millioner på 16-årigt vidunderbarn

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.01.2020 Kl. 17:06
The Red Devils har angiveligt budt 220 millioner på den blot 16-årige Jude Bellingham.

Pietro Pellegri, der forlod Genoa  for AS Monaco for  £17,1 millioner i 2018,  er lige nu indehaver af titlen som verdens dyreste 16-årige fodboldspiller.

Men han kan være på vej til at miste titlen, for Manchester United har ifølge journalisten og transferkonsulenten Ian McGarry fra The Transfer Window Podcast budt £25 millioner –  eller 220 millioner kroner – på 16-årige Jude Bellingham fra Birmingham.

– Jeg har ladet mig fortælle, at Manchester United har lavet et signifikant bud på en 16-årig, Jude Bellingham fra Birmingham, som bliver efterspurgt af en lang række store klubber fra udlandet, ligesom Arsenal også skulle udvise interesse, siger McGarry.

– Det er lige nu den unge spillers far, der repræsenterer ham, og han ønsker angiveligt, at sin søn skifter til en klub, hvor han er noget nær garanteret spilletid.

– Det er blandt andet derfor, at Manchester United har budt så stort.  For Birmingham er det noget nær umuligt at sige nej til så stort et bud, så nu putter klubben uden tvivl pres på Bellingham og hans far for at få skiftet i hus.

£25 millioner er ikke alverden for en klub af Manchester Uniteds størrelse for en normal signing, men når det drejer sig om en kun 16-årig spiller, så er det alligevel noget andet.

Bellingham er dog et kæmpetalent.  Den unge englænder fungerer som boks til boks-midtbanespiller for Championship-klubben, og han har trods sin unge alder spillet 23 kampe i Englands næstbedste række denne sæson.

Her har han scoret tre mål og lavet en assists, hvilket må siges at være vildt imponerende for så ung en mand.  Derfor er det nemt at se, hvorfor Manchester United har interesse i at signe ham.

Vi har ikke set Bellingham i aktion, det har du formentligt heller ikke, men du kan få lidt af stortalentets evner at se i videoen herunder:

 

Annonce