Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah og Coutinho gjorde Southampton rundtossede

Af Mads Gluud
18.11.2017 Kl. 16:50
De to offensive kort Salah og Coutinho drev i den grad gæk med Southampton, da Liverpool vandt 3-0 på Anfield.

Efter et skuffende nederlag til Tottenham, er Liverpool kommet flot tilbage og har vundet de seneste to kampe, før de lørdag eftermiddag skulle møde Southampton.

Det startede godt for Liverpool, der havde flere halve chancer, men ikke nogle helt store målchancer.

Men ikke overraskende var det alligevel hjemmeholdet, der skulle komme foran. Tadic smed bolden væk tæt på feltet, som blev smidt ud til Salah, der smukt krøllede den over i venstre hjørne på kanten af feltet til 1-0.

Southampton havde ikke meget at svare igen med, og kun få minutter før tiden blev den 2-0.

Salah blev sendt i dybden på en god frispilning af hvem andre end Coutinho og kunne let skyde den i mål.

Liverpool havde masser af chancer i anden halvleg, da Southampton skulle længere frem, men der skulle gå næsten en halv time, før de kunne slå det endelige søm i Southamptons ligkiste.

Firminho skød på mål i feltet, og Forster kunne kun skubbe den ud mod Coutinho, der stensikkert gjorde det til 3-0.

De rødblusede blev ved med at skabe chancer, men det blev ikke til flere kasser.

De tre point bringer Liverpool op på en femteplads.

 

Annonce