Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Silva til Coutinho: Kom til PSG

Af Pelle Rigtrup
19.11.2017 Kl. 14:58
Thiago Silva håber, at hans landsmand vil skifte Liverpool ud med Paris SG.

Philippe Coutinho var rygtet kraftigt til FC Barcelona i løbet af sommeren, men selvom brasilianeren gerne ville skifte Liverpool ud med den catalanske storklub, havde englænderne ingen intentioner om at sælge ham. 

Rygterne om et skifte til Barcelona er dog ikke stoppet, og ifølge flere medier vil catalanerne igen forsøge at få ham i ham, når vinterens transfervindue åbner til januar. 

Står det til Coutinhos landsmand, PSG-spilleren Thiago Silva, bliver Barcelona dog ikke offensivspillerens næste destination: 

– Jeg snakker en del med Coutinho, og jeg håber, at han i det nye år beslutter sig for at skifte til PSG. Det ville være fantastisk for os, siger han ifølge Telefoot.

– Jeg giver ham en del gode råd, ligesom jeg gør med Neymar, men det vigtigste er, at han træffer den rette beslutning for ham selv. 

Coutinho har kontrakt med Liverpool indtil 2022, og det bliver derfor hverken let eller billigt at få fingrene i ham. 

Brasilianeren startede ude i starten af sæsonen på grund af de mange rygter, men han er siden da vendt tilbage med stor succes på Liverpools hold, og han scorede igen for klubben i gårsdagens sejr over Southampton. 

Annonce