Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skal Wilson udlejes til The Championship?

Af Redaktionen
04.07.2015 Kl. 13:37
Manchester Evening News skriver nu, at James Wilson kan være tæt på at blive udlejet til The Championship, eftersom Hull City har meldt deres interesse.

Den unge Manchester United-angriber James Wilson er en ganske eftertragtet mand denne sommer. Klubber har opsnappet, at 19-årige Wilson ikke har en vigtig plads i Van Gaals førsteholdsplaner og derfor kan det være interessant for ham at blive lejet ud.

Manchester Evening News skriver i dag, at Hull City, med den tidligere United-spiller Steve Bruce i spidsen, er interesseret i at leje Wilson for den kommende sæson.

Hull skal spille i The Championship efter nedrykningen fra Premier League i den forgangne sæson og her ønsker Bruce at Wilson skal hjælpe Hull til tops.

Wilson har tidligere haft succes imod Hull, hvor han i sin debut scorede to gange imod The Tigers. Bruce har fulgt Wilson tæt og med udsigt til at sidde på bænken, så kan aftalen også være interessant for hovedpersonen selv. 

Wilson fik kun 13 Premier League-kampe i sidste sæson, to fra start og 11 som indskifter. Her blev det til et enkelt mål.

Om Van Gaal og United gerne vil leje Wilson ud afhænger naturligvis af planerne med ham for den kommende sæson. Meget tyder dog på, modsat mange United-fans' ønske, at den hollandske manager ikke vil bruge Wilson når det gælder.

Annonce