Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton vil hente utilfreds Spurs-spiller

Af Emil Eire Frerk Olsen
14.04.2021 Kl. 17:34
Southampton er interesserede i at hente Tottenhams Harry Winks.

Harry Winks er et produkt af Tottenhams ungdomsakademi, hvor han i løbet af sine seniorår har gjort en fin figur for klubbens førstehold.

Træner Jose Mourinho har dog ikke været glad for at bruge midtbanespilleren i denne sæson, hvilket har efterladt englænderen utilfreds med sin situation i klubben.

Tidligere forlød det, at spanske Atletico Madrid var lune på at gentage succesen med at hente englændere i Tottenham, hvorfor de ville forsøge at hente Harry Winks med ned til Kieran Trippier & co.

Dette er dog stadig på rygtebasis, men nu virker det til, at Winks har fået en anden, og mere seriøs, bejler.

Det drejer sig om Southampton, der formentlig er villige til at afgive et bud på Winks til sommer, hvilket erfares af Football Insider.

25-årige Winks har fået 10 optrædener for Tottenham i denne sæson, mens han ligeledes har fået otte kampe i Europa League.

Annonce