Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk avis: Tottenham og Barcelona forhandler om Malcom

Af Kalle Thue Gregersen
17.01.2019 Kl. 13:52
Malcom kan være på vej til Tottenham på en lejeaftale med en købsoption til sommer. Det melder spanske AS.

Barcelona hentede Malcom i Bordeaux i sommer for næsen af AS Roma, men den brasilianske winger er ikke blandt Ernesto Valverdes foretrukne. 

Malcom blev angiveligt tilbudt til Chelsea tidligere i transfervinduet, men The Blues afslog tilbuddet, men nu kan brasilianeren være på vej til en anden London-klub. 

Spanske AS melder nemlig, at Tottenham og Barcelona i øjeblikket forsøger at forhandle en lejeaftale på plads, der gælder for resten af sæsonen. Aftalen indeholder eftersigende også en købsoption til sommer, men rapporten melder intet om, hvor meget Tottenham skal betale, hvis de vil have Malcom permanent. 

Mauricio Pochettino har i øjeblikket et offensivt problem, da Harry Kane sidder ude med en længerevarende skade, og Son Heung-Min er med Sydkorea til Asian Cup. 

En tilgang af Malcom vil derfor give den argentinske manager flere offensive muligheder, indtil Kane og Son er tilbage i Spurs. 

Den tidligere Bordeaux-spiller har blot fået 10 kampe i Barcelona-trøjen, hvilket har kastet to scoringer af sig. 

Annonce