Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort Liverpool-talent modnet af Gerrard

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
16.04.2018 Kl. 14:12
Den 18-årige angriber Liam Millar er i denne sæson rykket fra U18- til U23-holdet, og ifølge sidstenævntes træner er han perfekt for Jürgen Klopp. U18-træner Steven Gerrard har hjulpet det unge talent.

Der er måske noget stort i vente for Liverpool, hvis den 19-årige Liam Millar fortsætter sin udvikling. Canadierne har fået debut på landsholdet, og i denne sæson har han taget skridtet op til U23-holdet.

Ifølge Liverpools U23-træner Neil Critchley passer han perfekt til Jürgen Klopps spillestil, og Critchley fremhæver U18-boss Steven Gerrard som en vigtig figur i teenagerens udvikling.

– Liam er modnet voldsomt. Han havde ikke en god start på sæsonen, men med råd og den måde, som Steven har håndteret ham på, var det perfekt for ham, og han havde brug for det på det tidspunkt, siger Critchley ifølge Liverpool Echo.

Millar scorede et hattrick, da han i august 2016 fik sin debut, og på sin 17 års fødselsdag en måned senere fik han sin første profesionelle kontrakt.

– Siden han kom tilbage, har han været forrygende og har hurtigt fundet sig til rette på U23. Til tider fandt han det hårdt at spille imod større, ældre og mere fysiske spillere, men han tilpasser sig, siger Critchley.

– Efter hver kamp han spiller for os, kan du se, at han bliver lidt mere komfortabel. Han regner den ud hurtigt. Jeg har været meget begejstret for hans udvikling.

Annonce