Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sturridge imponerer Milner: Han gør mig syg til træning

Af Jeppe Augustsen
23.11.2015 Kl. 20:18
James Milner er imponeret over Daniel Sturridges form til træning efter at have været ude i flere måneder.

Daniel Sturridge har været hårdt plaget af skader i denne sæson og står blot noteret for tre kampe.

Efter at have været ude i halvanden måned vendte den engelske angriber i sidste uge tilbage til træning, og han har især imponeret James Milner.

– Han har været ude i lang tid, men har set rigtig skarp ud til træning med sine afslutninger og vendinger, siger James Milner ifølge Daily Mail.

– For at være ærllig, så blev jeg syg af hans vendinger. Det er ret vildt, at han kan være så skarp. Han kan blive en stor spiller for os, slutter Milner.

Daniel Sturridge sad på bænken i hele kampen mod Manchester City, som Liverpool vandt 4-1.

Annonce