Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Szczesny indgik væddemål med Messi under kampen: "Han får ikke pengene"

Af Morten Bruun Jørgensen
01.12.2022 Kl. 10:26
Wojciech Szczesny og Lionel Messi var involveret i en sjov episode midt under kampen mellem Polen og Argentina.

– Jeg bliver formentlig idømt en karantæne for det.

Det var nogle af ordene fra den polske landsholdsmålmand Wojciech Szczesny efter Polens kamp mod Argentina.

Årsagen? Han havde indgået et væddemål med Lionel Messi under kampen.

I første halvleg skulle kampens dommer ud at kigge på VAR-skærmen efter en episode, hvor Szczesny havde ramt Messi i hovedet efter et indlæg.

– Vi snakkede sammen før straffesparket. Jeg væddede 100 euro med ham om, at dommeren ikke ville give det, så jeg har tabt et væddemål mod Messi, sagde Szczesny efter kampen ifølge Football Daily.

– Jeg ved ikke, om det er tilladt til VM. Jeg bliver formentlig idømt en karantæne for det, men jeg er ligeglad lige nu.

Szczesny gjorde det også helt klart, at han ikke har tænkt sig at betale Messi.

– Jeg kommer heller ikke til at betale ham. Han er da ligeglad med 100 euro, lød det fra den polske målmand, som endte med at snuppe det straffespark, der blev dømt i situationen og som Messi selv tog sig af.

Polen tabte dog kampen 2-0, men det lykkedes alligevel at gå videre fra gruppen.

Annonce