Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt ven: Manchester United har brug for Mourinho

Af Jeppe Augustsen
22.05.2016 Kl. 09:55
Jose Morais, som Jose Mourinho har arbejdet med i Inter, Real Madrid og Chelsea, mener, at Manchester United har brug for en manager som Jose Mourinho.

Kort efter Manchester Uniteds FA Cup-triumf meldte flere af de troværdige medier, at Jose Mourinho vil blive præsenteret som ny Manchester United-manager i starten af næste uge – heriblandt Sky Sports og BBC.

Sky Sports forsøgte at få en kommentar fra Jose Mourinho omkring disse rygter ved et arrangement om aftenen, men han nægtede at kommentere.

Nu har Daily Mail haft et interview med Jose Mourinhos gode ven og tidligere arbejdskollega, Jose Morais, og han mener, at Jose Mourinho passer helt perfekt til Manchester United.

– Hvis jeg var ejer af Manchester United, Arsenal eller hvilken som helst klub, så ville jeg ringe til ham og sige, at han kan gøre det, han har lyst til for at gøre klubben til den bedste i England. Så vil han gøre det, fordi han er den bedste, siger Morais til Daily Mail.

– Han kan transformere en klub, attituden på spillerne og deres mentalitet. Han er specialist i at skabe en vindermentalitet i en organisation. Jeg vil ikke kunne komme i tanke om en anden person til det. Jeg mener ikke, at Jose ikke kan lide unge spillere. Alder betyder ingenting så længe man har den rette attitude. 

– Generelt har unge spillere bruge for mere tid, fordi de skal være modne. Man kan se spillere på 20 år og mene, at de stadig er små børn pga. deres opførsel, og på det højeste niveau skal man være moden. Nogle unge spillere er dog modne. Når Martial har vist, at han kan præstere i hver uge, hvorfor skulle Jose så ikke vælge ham?

– Der er en hemmelighed for at håndtere de store stjerner. Man skal vide, hvordan man skal kommunikere med dem og motivere dem. Man skal ikke altid grine af deres jokes. Man skal få dem til at føle sig vigtige, fordi de er vigtige, slutter han.

 

Annonce