Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Arsenal-keeper høster roser: "Han burde også få en Rolls Royce"

Af Emil Plovgaard
26.11.2022 Kl. 19:01
Hvis sauderne fik en Rolls Royce, bør han få det samme, lyder det nu.

Saudi-Arabien vandt noget sensationelt med 2-1 over Argentina.

Sejren fik landets kronprins, Mohammed bin Salman, til at indføre en national fridag dagen efter sejren.

Det var dog ikke det eneste, bin Salman kom med af gaver.

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf forlyder det, at Mohammed bin Salman har givet alle de saudiske spillere en bil – og ikke en hvilken som helst bil.

Således blev de alle belønnet med en Rolls Royce for deres indsats og sejr.

Og sådan en bør den tidligere Arsenal-målmand Wojciech Szczesny også få, hvis man spørger den polske sportsavis Sport.

– Hvis den saudiske kronprins gav spillerne en Rolls-Royce efter kampen mod Argentina, så bør vores repræsentanter betale for en lignende bil til vores målmand. Fremragende indsats fra Juventus-spilleren, som spillede en god kamp i en stor turnering, skriver avisen om Szczesnys indsats og belønner ham med karakteren seks ud af seks.

Polen topper gruppe C med fire point efter to kampe. Mexico og Argentina, der begge har spillet en enkelt kamp, spiller mod hinanden klokken 20.

Annonce