Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbage til Merseyside: Ancelotti vil hente tidligere Liverpool-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
18.01.2020 Kl. 12:18
Carlo Ancelotti vil meget gerne have Everton til at forsøge at få Emre Can til klubben i dette transfervindue, og tyskeren er angiveligt opsat på det.

For halvandet år siden forlod Emre Can den bedste engelske række for at prøve sig af i Juventus, men nu vil han gerne tilbage til Premier League.

Ifølge Gazzetta dello Sport er Carlo Ancelotti meget opsat på at forstærke midtbanen hos Everton med den tidligere Liverpool-spiller, og det skulle være et skifte, som hovedpersonen også selv finder interessant.

Forhandlingerne mellem Everton og Juventus tager i øjeblikket form, og i den forbindelse øjner den italienske storklub en mulighed for at tjene en god skilling på den tyske landsholdsspiller, som skiftede på en fri transfer fra Liverpool.

Opholdet i Juventus har ikke været nogen udpræget succes for Emre Can, og særligt i denne sæson har han ikke fået meget spilletid. Det er således blot blevet til 279 minutter på banen i Serie A.

Hvis han ender med at skifte til Everton, vil Carlo Ancelotti få en ny spiller til den centrale del af midtbanen, hvor André Gomes mangler i det næste lange stykke tid grundet en brækket ankel.

Annonce