Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-profil: VAR gør fodbold til et anderledes spil

Af Jeppe Augustsen
23.09.2019 Kl. 10:31
Jan Vertonghen mener, at indførelsen af VAR har gjort fodbold til et anderledes spil.

I weekendens kamp mellem Leicester og Tottenham spillede VAR en afgørende rolle.

Et mål af Son Heung-Min blev annulleret for offside, og tv-billeder viste efterfølgende, at der blot var tale om millimeter.

Tottenham kunne på det tidspunkt have ført 2-0, men i stedet endte de med at tabe 1-2, og Jan Vertonghen mener, at VAR tager en del af fodbolden som spil.

– Man må tro, at VAR træffer den rette beslutning. Det gik vores vej i første halvleg, da Ndidis mål blev annulleret for offside, og i anden halvleg gik det deres vej, siger Vertonghen til GOAL.

– Det gør fodbold til et anderledes spil, og det tager meget ud af spillet. Det er blevet indført i den gode tro, men det har ændret en hel del, lyder det fra Vertonghen.

Annonce