Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham tæt på Wembley som ny hjemmebane

Af Jonas Dalgård
05.05.2016 Kl. 13:31
Tottenham står i sæsonen 17/18 uden tag over hovedet, da White Hart Lane står foran en ombygning.

Derfor har London-klubben ligget i forhandlinger om at få det engelske nationalstadion Wembley som hjemmebane, når White Hart Lane bygges om. 

FA og Tottenham er nu så langt i forhandlingerne, at en aftale er på vej. Det fortæller Greg Dyke, der er bestyrelsesformand i FA.

– Vi er i diskussioner med Tottenham om, at de skal komme ind for en hel sæson, når deres stadion er under ombygning, og vi er nået en lang del af vejen til enighed, fortæller Dyke. 

Tottenham kan allerede fra næste sæson gøre sig bekendt med græstæppet på Wembley, for der er snak om, at klubben skal spille sine Champions League-kampe på nationalstadionet. 

– Jeg tror, der er nogle diskussioner om, at de skal spille Champions League-kampe på Wembley, men det ved jeg ikke meget om, siger Dyke. 

Tottenham skal forsøge at bevare andenpladsen på velkendt græs, når White Hart Lane åbner op for Premier League-kampen mellem Tottenham og Southampton på søndag. 

Annonce