Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods konkurrence: PSG-profil foretrækker Arsenal over Milano-klubber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.01.2020 Kl. 16:28
Layvin Kurzawa vil angiveligt hellere til The Emirates end den italienske storklub.

Arsenal er i forhandlinger med Paris Saint-Germain om venstrebacken Layvin Kurzawa.  Det kunne Arsenal-transferguruen David Ornstein, der skriver for The Athletic, afsløre torsdag aften.

The Gunners er dog ikke den eneste klub, som har en interesse i at signe den 27-årige franskmand. Begge Milano-klubber skulle angiveligt udvise interesse i Kurzawa, der har kontraktudløb til sommer.

Heldigvis for Mikel Arteta, hvis forsvar står og mangler forstærkninger akut, så skulle franskmanden have en klar præference for Arsenal.  Det skriver ESPN.

Det skulle også være årsagen til, at PSG-spilleren, som stort set ikke har spillet fra start denne sæson, skiftede agent til det engelske bureau Kia Joorabchian's Sport Invest UK denne fredag.

Arsenal ønsker at signe Kurzawa denne måned frem for til sommer,  og selvom David Ornstein åbnede op for det modsatte i sin rapport, så skulle Paris Saint-Germain angiveligt forlange en transfersum for sin venstreback.

Forhandlingerne mellem klubberne skulle endnu ikke være startet, men det skyldes formentligt, at Arsenal og Kurzawa endnu ikke er nået til enighed om en kontrakt.

 

Annonce