Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ugens leder: Everton bør sælge Stones nu

Af Redaktionen
26.08.2015 Kl. 14:59
​Everton bør sælge John Stones. Ikke fordi han ikke er rigtig god, men fordi det er uundgåeligt.

Chelsea har, ifølge mere eller mindre bekræftede rygter, budt tre gange på John Stones denne sommer.

Spørger man mediernes kilder, så har The Blues senest budt 305 millioner kroner på spilleren – et bud, som Everton afviste blankt.

Den 21-årige forsvarsspiller brød for alvor igennem i forrige sæson og ligner en nøglespiller for Roberto Martinez’ Everton-hold. Derfor har beskeden fra Goodison Park hele sommeren været, at man ikke går af med John Stones under nogen omstændigheder.

Nu er tingene dog ændret. For imens Chelsea står klar med et fjerde bud, der skulle være på omkring 350 millioner kroner, så indgav John Stones en transferanmodning til Everton tirsdag aften. En anmodning, der betyder, at han ikke længere vil være Everton-spiller. Han vil skifte klub allerede denne sommer.

Jamie Carragher, Gary Neville og holdkammeraten Romelu Lukaku er blandt dem, der i ugens løb har sagt, at John Stones skal blive i Everton for sin egen skyld. Faktum er, at Stones, af en eller flere grunde, ikke vil blive i Everton. Så hvad skal Everton gøre?

Der er ingen tvivl. De skal sælge!

Et er, at man ikke ønsker en spiller i klubben, som ikke vil være der. Noget andet er, at hvis prisen bare nærmer sig 350 millioner kroner, som det er rygtet, så SKAL det være en no-brainer for Bill Kenwright, Martinez og co. Det kan godt være, at Stones er god, men om spillerens største ønske så var, at fortsætte i Everton, så er han ikke 350 millioner kroner værd – I hvert fald ikke for Everton.

For Chelsea er det en anden snak. De skal købe spillere fra absolut øverste hylde, samtidig med, at de skal overholde restriktionerne for spillere af egen avl – det skal Everton også, men det er lettere for en klub som The Toffees, hvor en stor del af truppen udgøres af britiske spillere.

Til gengæld, så kan de få masser af den kvalitet, de står og mangler, i udlandet for de penge, som et salg af John Stones vil indbringe.

Everton er tæt på købet af River Plates 24-årige centerforsvarer Ramino Flores Mori, der allerede har en landskamp for Argentina på CV’et. Desuden meldes man i forhandlinger om Federico Fazio fra Tottenham. En forsvarsspiller, der for to år siden var en af Sevillas største profiler og som nu, i sin bedste alder, kan købes til Merseyside for omkring 60 millioner kroner. For 110 millioner kroner kan man altså få to centerforsvarer, hvoraf den ene allerede er bevist over en længere periode i europæisk topfodbold.

Tilbage har Martinez så, sign-on fees og andre omkostninger på indkøbene modregnet, mere end 200 millioner kroner tilbage til at købe ind for.. Derfor kan Stones godt være et fremragende køb af Chelsea, men lad os lige holde fast i, at det kan være et genialt salg af Everton.

Jo, man mister en af sine ‘’egne’’ spillere (Ikke helt, men for så vidt angår fansenes selvforståelse), men i en fodboldverden, hvor tilhørsforhold efterhånden kun findes i fremmedordbogen, så må man nok vænne sig til tanken på Merseyside..

Desuden, så er det totalt uundgåeligt for Everton at miste ham. Hvis ikke det sker nu, så sker det til vinter eller aller senest til næste sommer. Det er en rolle, som Everton befinder sig i og kigger man på transferhistorikken; En rolle, som de for længst har accepteret.

Hvorfor ikke sælge nu, hvor hypen omkring Stones er størst? Han har trods alt kun spillet lidt mere end en Premier League-sæson sammenlagt og med begyndende ankelproblemer (Tre skader inden for 10 måneder) og en utilregnelig fodboldverden, så skal man springe på toget når det kommer. Det skal Stones og det skal Everton..

Rooney, Arteta, Lescott og Fellaini er bare nogle af de navne, som Everton i de senere år har mistet til større Premier League-klubber. De plejer at klare sig meget godt alligevel. Det gør de også denne gang… Den absurde transfersum in mente, så kan salget af John Stones blive sommerens bedste transfer.

Mikkel Lund Køhler

Chefredaktør

 

Annonce