Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-ejers møde med saudiarabisk kongefamilie sætter rygter i gang om milliardsalg

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.11.2018 Kl. 10:18
Rygter om et muligt salg af Manchester United til den saudiarabiske kongefamilie er blusset op, men flere medier benægter, at et ejerskifte skulle være undervejs.

Manchester Uniteds medejer, Avram Glazer, befinder sig i øjeblikket i Mellemøsten, hvilket har sat spekulationerne om et muligt salg af klubben til Saudi Arabiens styrende familie.

Èn af ejerne af Manchester United, Avram Glazer, har sat gang i rygterne om et muligt salg af The Red Devils for £4 milliarde efter at være mødtes med repræsentanter for den saudiarabiske kongefamilie.

Der har tidligere været indikationer på, at den styrende familie i Saudi-Arabien er interesseret i at opkøbe Manchester United fra de nuværende ejere, Glazer-familien.

Skulle det vise sig at være sandt, kan Manchester United blive den seneste klub til at nyde godt af den enorme pengestrøm fra Mellemøsten, som klubber som Paris Saint-Germain og lokalrivalerne fra Manchester City har nydt godt af.

Nu er rygterne om et salg af Manchester United atter blusset op, efter billeder af Avram Glazers møde med de saudiarabiske repræsentanter for kongefamilien dukkede op på internettet, men flere medier skriver, at historien er blæst ud af proportioner – og måske er fake news.

Sky Sports skrev i oktober, at Glazer-familien ikke havde nogle planer om at sælge Manchester United, mens Manchester Evening News i dag skriver, at Avram Glazer befinder sig i Saudi-Arabien af andre årsager end et salg af den engelske storklub.

Lokalmediet skriver, at Avram Glazer blot skal tale til en konference i Riyadh, hvorefter Manchester Evening News understreger, at den hverken Avram Glazer eller broderen Joel har nogen intentioner om at sælge Manchester United.  

Annonce