Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-talsmand: Vi køber ikke spillere ud fra det kommercielle

Af Jeppe Augustsen
23.09.2019 Kl. 11:49
Manchester United har udsendt en pressemeddelelse efter klubbens seneste resultater.

Manchester United har ikke fået den start på sæsonen, som de selv havde håbet på.

Efter seks kampe har de otte på kontoen og har allerede ti point på til rivalerne fra Liverpool, der topper ligaen.

Resultaterne har resulteret i massiv kritik af holdet, og nu har Manchester United sendt en pressemeddelelse ud omkring klubbens ambitioner.

– Alle i klubben – fra ejerne og ned – er fokuseret på at vinde trofæer på højeste niveau. For at gøre det har vi investeret stort i spillertruppen, og det vil vi fortsætte med, udtaler en talsmand fra klubben til ESPN.

– Der kommer også mange interessante talenter fra ungdommen og klubbens akademi, og det er et resultat af øgede investeringer på det område over de seneste fem år. Det er vigtigt at fastslå, at vores succesfulde kommercielle afdeling har været med til at fuldføre disse investeringer. Det er også værd at nævne, at vi ikke kigger på eller køber spillere ud fra et kommercielt synspunkt.

Annonce