Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uruguayanske spillere er rasende - én spiller kan få 15 spilledages karantæne

Af Jeppe Augustsen
03.12.2022 Kl. 12:39
De uruguayanske spillere er rasende efter kampen mod Ghana.

Det var ikke uden drama, da fredagens kampe i Gruppe H blev spillet.

Her endte Sydkorea med at gå videre i stedet for Uruguay, og det skyldes, at Sydkorea scorede flere mål end Uruguay. Begge mandskaber sluttede med fire point og en lige målscore, men Sydkorea havde scoret to mål mere end Uruguay.

Uruguay vandt 2-0 over Ghana, men det var altså ikke nok, og efter kampen har de uruguayanske spillere vist deres utilfredshed. Det gælder især mod kampens dommer, Daniel Siebert.

José María Giménez, Luis Suarez og Edinson Cavani er blandt flere spillere, der er rasende over dommernes kendelser. Luis Suarez har bl.a. beskyldt FIFA for ikke at respektere dem. 

– Vi ville have et straffe på Cavani, fordi han blev fældet – og så på Núñez, som ikke kunne være mere tydelig. Det er ikke undskyldninger, men ved hvert VM er der nogle utrolige straffesparkskendelser. FIFA må i det mindste forklare sig.

– Efter kampen ville jeg give et kram til min kone og børn, men så lagde FIFA sig imellem og sagde, at jeg ikke måtte, men forleden gjorde en fransk spiller det samme. Man må spørge sig selv, hvorfor det altid sker for spillere fra Uruguay? Vi føler, at Uruguay har brug for mere mediebevågenhed, så jeg kan holde mine børn. Så værsgo. Det er FIFA, lød det fra Luis Suarez til Teledoce.

Efter kampen viste Edinson Cavani også sin utilfredshed med VAR, da han væltede VAR-skærmen, da de gik ind i omklædningsrummet efter slutfløjtet. Se hændelsen nedenfor:

Værst ser det dog ud for José María Giménez. Han holdt sig ikke tilbage foran skærmen:

– Dommerne er en flok tyve, disse sønner af møgkællinger. Ja, film mig. Søn af møgkælling, lød det fra ham.

Efter slutfløjtet er det også en hændelse, hvor José María Giménez rammer en FIFA-repræsentant i hovedet med sin albue, da repræsentanten forsøger at eskortere dommeren ud fra banen. Ifølge de sociale medier skulle der være tale om FIFA's 'Director of Competitions'.

Ifølge Mundo Deportivo kan José María Giménez formentlig se frem til en kæmpe karantæne, der kan være på 15 spilledages karantæne.

I FIFA's disciplinære kodeks anses det at ramme en person med en albue for et overfald, og det vil resultere i en meget hård dom, og minimumsstraffen her er 15 spilledages karantæne.

Nedenfor kan man se billeder af situationen, hvor han rammer FIFA-repræsentanten med sin albue:

Annonce