Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds med mangel på spilletid - Atletico-dynamo i kontakt med PL-klubber

Af Gustav Tornby
06.07.2015 Kl. 13:15
Efter en skuffende sæson hos Atletico Madrid er midtbanespilleren Mario Suarez ifølge PLBOLDs oplysninger nu på jagt efter en ny klub, og har allerede været i kontakt med to Premier League-klubber samt flere italienske hold.

Atletico-spilleren har været sat i forbindelse med et skifte til blandt andet Liverpool og Arsenal, og ifølge Suarez-lejren er der noget om snakken, der er interesse fra Premier League, men også Serie A. 

Ifølge Gazzetta dello Sport skulle Inter være villige til at byde i omegnen af 100 millioner for den stærke spanier. 

Kilder tæt på spilleren fortæller PLBOLD, at Mario Suarez er utroligt træt af situationen i Atletico Madrid, hvor den hårdtarbejdende midtbanespiller kun startede 11 kampe. Dog er der 2 år til kontraktudløb for Suarez, der ifølge PLBOLDs oplysninger ønsker et skifte væk, og hurtigst muligt. 

Skulle et tilbud fra en Premier League-klub, der kan tilbyde fast spilletid, lægges på bordet, så ville det ifølge spanske pressekilder været meget interessant for Suarez. Dog er der stor konkurrence om spilleren, der tidligere har været sat i forbindelse med Tottenham. 

Flere medier melder, at spillerens agent Manuel Quilon har udtalt, at man er i kontakt med Inter, og bekræfter dermed Gazzetta dello Sports historie. 

Tidligere på sæsonen udtalte agenten også, at han er en spektakulær spiller, samt at de har været i kontakt med flere italienske storklubber. 

– Han er en spektakulær spiller, og flere italienske klubber har været interesserede. Han var eftertragtet i januar af tre eller fire italienske klubber, heriblandt Milan, Inter og Napoli. Lige nu kan jeg ikke fortælle, om vi har planlagt nogle møder, men det er sandt, at han tidligere har været jagtet af Milan, udtaler agenten. 

Interessant bliver det nu at følge, hvor spanierens fremtid ligger. 

Annonce